Hvad EU og dets medlemsstater har afsat til Ukraine siden 24. februar 2022

Kiel Institutes optællingsmåde, den samme som i landkortet. Den ligger under Kommissionens tal øverst på siden, fordi afgrænsningen er en anden. Den stiplede linje er ikke en prognose for krigens forløb, men fremskriver kun allerede trufne beslutninger.

Opbygning pr. land og måned: landets målte bilaterale støtte plus samme måneds støtte fra EU's institutioner, fordelt efter landets andel af EU's budget. Denne andel holdes konstant i hele perioden; i virkeligheden svinger den lidt. 2026 er målt til og med juni. For de efterfølgende måneder og for 2027 medregnes udelukkende den endnu ikke udbetalte del af lånet på 90 mia. €: bilateral støtte fremskrives ikke, da der ikke findes en beslutning om det. De sidste to søjler er derfor en nedre grænse, ikke en forventet værdi.

To adskilte størrelser, lagt sammen: den del, der bæres af EU's budget, som Kiel Institute fordeler efter hvert lands faktiske budgetbidrag, plus den direkte ydede bilaterale støtte. Denne optælling giver 192,0 mia. € og falder ikke sammen med Kommissionens 220,2 mia. € ovenfor — en anden afgrænsning, ikke en modsigelse. Fremskrivningen fordeler det samlede tempo forholdsmæssigt mellem landene.

• Udgangsværdi for hovedtælleren. 220,2 mia. € pr. 21. august 2026, Europa-Kommissionens officielle tal. Tælleren starter der og lægger den forløbne tid til med det valgte scenaries tempo. Der estimeres intet, som Kommissionen ikke selv har offentliggjort.
• Hvor tempoet kommer fra. Status steg fra 193 mia. € (31.12.2025) til 220,2 mia. € — 27,2 mia. € på 232 dage, altså 42,8 mia. € om året. De to udgangstal stammer fra forskellige publikationer og er ikke fuldt sammenlignelige metodemæssigt; det afledte tempo er derfor et skøn, ikke en officiel værdi.
• To talrammer, bevidst side om side. Hovedtælleren følger Kommissionen (220,2 mia. €). Landkortet og begge grafer følger Kiel Institutes Ukraine Support Tracker (192,0 og 194,6 mia. €). Forskellen opstår af en anden afgrænsning — Kommissionen medregner blandt andet modtagelsesomkostninger i medlemsstaterne, det gør Kiel Institute ikke. Begge tal er korrekte. De er ikke blevet ensrettet, fordi en ensretning ville forvanske kilderne.
• Sådan opstår fordelingen pr. land. Den støtte, der bæres af EU's budget, fordeles efter hver medlemsstats faktiske budgetbidrag. Denne fordeling er ikke vores egen, men kommer fra Kiel Institutes eget datasæt (arket EU Aid Shares). Hertil kommer den direkte ydede bilaterale støtte. Begge størrelser fremgår separat af tabellen og kan efterprøves hver for sig.
• Befolkningstal. Den EU-brede værdi pr. indbygger deler med 452,0 millioner (Eurostat, 1. januar 2026). Landeværdierne deler med det pågældende lands befolkningstal (Eurostat, 1. januar 2025). Summen af landene giver 450,6 millioner — afvigelsen på 1,4 millioner er årsforskellen og ændrer ingen konklusion.
• Forløbskurven. 53 månedlige værdier fra Kiel Institutes datasæt, kolonnen EU members and institutions. En naboliggende kolonne angiver 373,5 mia. €: det er alle donorer verden over, inklusive USA og Storbritannien. Det tal bruges bevidst ikke her, fordi det intet siger om EU.
• Årssøjlerne. De viser, hvad der lægges til i hvert enkelt år, ikke den akkumulerede sum. Der regnes med samme befolkningstal for alle år; det svinger med under en procent og ville ikke ændre billedet. Toppen ligger i 2025, ikke i fremtiden.
• Hvad de stiplede dele er. Ikke en prognose for krigens forløb. De fordeler udelukkende den allerede besluttede, men endnu ikke udbetalte del af lånet på 90 mia. € jævnt frem til udgangen af 2027. Forløber udbetalingen anderledes, forskydes fordelingen mellem årene — ikke summen.
• Lån tælles med. Den største post er lån, ikke tilskud. De belaster kun budgetterne i det omfang, de ikke tilbagebetales eller ikke dækkes af indtægter fra indefrosne russiske aktiver. Pr. indbygger er derfor en fordeling, ikke en skatteopgørelse.
• Modtagelsesomkostninger går ikke til Ukraine. De 17 mia. € er udgifter, der opstår inde i medlemsstaterne selv. De indgår i Kommissionens tal, ikke i Kiel Institutes — en af årsagerne til forskellen.
• Indefrosne russiske aktiver. Om de deraf opståede indtægter må anvendes varigt, er ikke endeligt afklaret folkeretligt. Tallene forudsætter, at de forbliver til rådighed — en gunstig antagelse. Holder det ikke, forsvinder beløbet ikke: ansvaret ligger hos EU's budget og dermed hos medlemsstaterne.
• Tælleren udjævner. I virkeligheden ankommer midlerne i trancher, ikke sekund for sekund. De løbende tal illustrerer et tempo; de gengiver ingen bogføringsposter. Mellem to dataopdateringer er hvert decimal beregning, ikke måling.
• Genberegning er velkommen. Alle udgangsværdier er linket under Kilder, og rådataene er offentliggjort som data.json. Denne side vurderer ikke, om udgifterne er rigtige, for høje eller for lave — den viser en sum og afslører, hvordan den opstår.